Lokalpolitik

Velvilje i byrådet gav bagslag

Byrådet lagde et for sårbart budget, blev derefter overrasket og skal nu til at spare millioner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Venstres borgmester, Mikael Klitgaard (th), og Socialdemokraternes gruppeformand, Peer Thisted (tv), var et par af nøglefigurerne ved byrådets budgetlægning for 2006 - ren budgetlægning, der nu har ført økonomiske kvaler med sig. arkivfoto

DRONNINGLUND:Hvad var det, der gik galt, da det i Dronninglund Kommune gik op for byrådet, at den kommunale økonomi var løbet så meget af sporet, at der nu - kun godt tre måneder efter budgetlægningen - skal en million-sparerunde til for at bringe budgettet tilbage på rette spor? Var det en budgetlægning, der blev foretaget i blinde, spillede det forestående kommunalvalg ind, eller er det "bare" et voksende udgiftspres i slutningen af 2005, der nu har bragt kommunen ud på et plan, hvor der skal bremses op for ikke at bringe kommunen i nærheden af en ministeriel administration som den, at kommunen måtte underlægge sig i slutningen af 80'erne? Samtaler, som NORDJYSKEStiftstidende i den forgangne uge har ført med en række af profilerne i Dronninglund Byråd, tegner i dag et billede af, at det er en kombination af de tre ovennævnte ting, der har været årsag til Dronninglund Kommunes nuværende og akutte økonomiske problemer. Budgetlægningen Det er i den forbindelse først en god idé at kigge nærmere på selve budgetlægningen. Her var byrådet på forhånd presset af en skatteregning i ni millioner-kroners klassen, der skulle afvikles i 2006 og som derfor gjorde sit til at binde de folkevalgte beslutningstageres hænder på ryggen i forhold til enhver tanke om at indtænke nye visioner og store projekter i det kommunale 2006-budget. At det var et stramt budget, der blev lagt, illustreres også af, at byrådet måtte ty til at låne for overhovedet at kunne strikke et - forholdsvis beskedent - anlægsbudget sammen. På trods af de stramme økonomiske bånd fik byrådet dog skruet et "overlevelsesbudget" sammen, hvor der ikke var indarbejdet meget nyt - men hvor der heller ikke var blevet skåret ned på serviceniveauet. Faktisk var der i 2006-budgettet tilvejebragt ekstra to mio. kr. til ældreområdet - i erkendelse af, at det var der ganske enkelt behov for, hvis den hidtidige serviceramme på området skulle bibeholdes. Da 2006-budgettet på byrådets oktobermøde blev endeligt godkendt af byrådet, gik de fleste meldinger da også på, at der var tale om et "acceptabelt" budget, hvor det med udsigten til den snarlige sammenlægning med Brønderslev Kommune var lykkedes ikke at slå noget alvorligt i stykker i forhold til kommunale servicetilbud. Valgkamp ventede Så langt, så godt - og det var jo med den forestående kamp om vælgernes stemmer ikke en helt dårlig idé at få skruet et budget sammen, hvor ingen stod til at skulle lide nød. Og hvor der derfor heller ikke var så meget at bringe de folkevalgte beslutningstagere i modvind på. Ingen af dem, som NORDJYSKEi forbindelse med denne analyse har talt med, vil helt afvise, at valgårs-situationen har spillet ind i beslutningsprocessen, da budgettet for 2006 skulle lægges. Men de understreger samtidig også alle, at de havde hjertet på det rette sted, da de lagde budgettet. Heller ikke de havde jo nogen som helst lyst til at skære i servicerammen, hvis det kunne undgås, lyder argumentet. Det var da også et enigt byråd, der sagde ja til kommunebudgettet for 2006. Ingen luft Problemet i forbindelse med budgetlægningen var imidlertid bare, at budgettet ganske enkelt blev lagt for snert - med alt for lidt luft til at imødegå de uforudsete og pengekrævende situationer, der altid dukker op i løbet af et budgetår. Og disse problemer begyndte for alvor at vise sig allerede i den sidste del af 2005 - efter at kommunebudgettet for 2006 var lagt. Her førte et uventet og ekstremt højt sygefravær blandt de kommunale medarbejdere således blandt andet til, at udgifterne på ældreområdet pludselig eksploderede og førte en million kroner mere i ekstraudgifter end de to mio. kr., som byrådet ellers ved budgetlægningen mente at have dækket sig ind med ved at afsætte de omtalte ekstra to mio. kr. til området i 2006-budgettet. Dertil kom også blandt meget andet ekstra, uventede udgifter til eleverne i efterskolerne, og da det hele kunne gøres op ved årets udgang, var der pludselig et minus på 11 mio. kr. i kommunekassen. For stort minus Og mens det ikke i sig selv behøver at være bekymrende - idet det er den gennemsnitlige kassebeholdning, der er afgørende i forhold til en kommunes solvens - så var det alligevel dobbelt så stort et minus, som de fleste i byrådet havde ventet at have i kommunekassen ved årets udgang. Og så stod byrådet pludselig med ryggen mod muren. Velviljen ved budgetlægningen havde givet bagslag, og forude venter nu en udfordring, der går ud på at finde mindst 6,339 mio. kr. for igen at få kommunebudgettet 2006 tilbage på rette kurs.