EMNER

Vend parabolen mod Vollsmose

Ugens TV-Sofa

Hvorfor har vi alle sammen så travlt med at hakke på stakkels Pia Kjærsgaard, bare fordi hun advarer mod alle de farer, der kan true, hvis man lukker alt det ind i vores danske osteklokke, som kommer strømmende fra de himmelske kanaler. Hun foreslår jo bare at vi viser nationalt sindelag og lader være at give efter for fristelsen til at lade os oversvømme af alt muligt udefra. Måske har hun bare i en stille stund evalueret hvordan det gik, da vi efter årtiers pres fik flertal i Folketinget for at tillade tv-spredning over de danske agre af andre produkter end dem, vi selv havde produceret i vores egen pædagogiske og oplyste anstalt for tilvejebringelse af lødigt fjernsyn, der kunne tilbyde os det, vi gerne ville have - samt noget, vi ikke vidste, at vi gerne ville have. Kort sagt: Da det statslige danske tv-monopol blev ophævet. Jeg tror, Pia har kastet et tænksomt blik bagud og sagt til sig selv: Vi lukkede det hele ind, alle de store, kommercielle kanaler fra hele verden. Og hvad fik vi ud af det? Fox News, Paradise Hotel og tysk porno. Hvor fedt er det? Nej, har hun sagt til sig selv, det kan godt være, vi ikke kan lave det tilbage igen, selvom det vel i bund og grund ville være bedst med et fuldt kontrolleret monopol, selv med Poul & Nulle og Lasse Budtz-lignende typer på skærmen. Men vi kan i hvert fald slå proppen i nu og her. Ikke mere fremmet fjernsyn, det er rigeligt som det er. Hvis vi nu også skal have de arabiske kanaler ind i stuerne, så skal vi vel til at døje med feta-operaer, talende marokkopuder og Bin Laden-styret terroristfjernsyn. Sådan tænkte Pia, men straks skal hun mistænkeliggøres for at ville tryne ytringsfriheden, kontrollere de sydfrakommendes tanker og i det hele taget være på nakken af anderledes tænkende. Det er ikke nemt at være en velmenende politiker i den frie verden. Men nu kan hun trøste sig: Vend i stedet parabolen mod Vollsmose, herfra kommer der nemlig varmt og positivt, almenmenneskeligt fjernsyn, som kan det hele. I "Stemmer fra Vollsmose" på DR1 mødes ung og gammel, høj og lav, mænd og kvinder, muslimer, buddhister, kristne og ganske almindelige religionsløse tykke og tynde, musikalske og tonedøve mellem hinanden - for sammen at opføre Carl Orffs fantastiske Carmina Burana under ledelse af den mageløse dirigent og musikdocent, Frans Rasmussen. Denne gamle Aalborg-drengs arbejde med de mange forskellige stemmer og mennesker er en fryd at følge, både morsomt, bevægende, udfordrende og på mange måder grænseoverskridende. "Stemmer fra Vollsmose" er virkelig fjernsyn, som bør kunne fylde kløfter ud og lappe sår og skrammer på både den ene og den anden folkesjæl. Som en medvirkende førtidspensionist sagde det: Hvis Danmark havde bare 100 af Frans Rasmussens slags - så ville meget se anderledes ud. Prøv at se det, Pia. Det er ikke så slemt alt sammen. Ovre i USA er de mere tilbøjelige til at slukke for parabolerne fra Europa. Valgkampen mod Obama fyldte vores kanaler med reportager, der fortæller om en kæmpenation, der betragter hele Europa som et socialistisk hængedynd. Det lyder ikke rart - men de mener også, at Obama er muslim, og at han i øvrigt (sammen med alle de andre demokrater) er socialister om en hals. De er sørme ikke ret oplyste. Men det er vi heldigvis. Her bruger vi ytringsfriheden klogt og værdigt. Tag bare sagen om de pædofili-anklagede katolske præster, 15 styks blev det vist til. Der er nu én tilbage, om hvem det er fastslået ved retten, at der faktisk var noget om snakken. De andre er renset. Hvorfor skulle de så hænges ud i Ekstra Bladet som "pædopræster" og andet krænkende, med billede og navns nævnelse? Fordi, sagde Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, med alvor i blikket, fordi avisen på den måde ville sikre alle andre katolske præster mod at nogen skulle tro, det var dem, der havde noget for med kordrenge og konfirmander. Hvis ikke man satte navn på dem, man havde hørt rygter om, kunne folk jo tro, det var nogen helt andre. Derfor, og kun derfor, skulle disse mænd, levende som døde, hænges til tørre i de saftige spalter. Det kan man da kalde presseetik.