Hjørring

Vendelbo får topjob i brillefirma

38-årig i spidsen for salg i 58 butikker.

Jacob Vejen fra Hjørring kommer til at stå i spidsen for salg og service i optikerkæden Louis Nielsen.

Jacob Vejen fra Hjørring kommer til at stå i spidsen for salg og service i optikerkæden Louis Nielsen.

38-årige Jacob Vejen fra Hjørring skal stå i spidsen for salg og service i Louis Nielsens foreløbig 60 optikerbutikker landet over. Jacob Vejen får den flot klingende titel "head of retail" og tiltræder sin nye stilling over det næste par måneder i en glidende overgang fra sin nuværende stilling som "head of business development" i samme firma. I denne stilling han haft ansvar for Louis Nielsens omfattende og stadig igangværende butiksekspansion, der vil øge antallet af butikker fra 50 til 86, når planen er ført helt ud i livet. - Det har været fantastisk spændende at være med i den eksplosive udvikling i virksomheden. Det er ikke mange virksomheder, der øger antallet af butikker med over 70 procent på mindre end tre år, siger Jacob Vejen. Hvor han i det tidligere job har fokuseret på at åbne nye butikker, kommer han i den nye stilling til at fokusere på optimering og udvikling af drift, salg og service i Louis Nielsens butikker. Virksomheden har sat sig som mål at være Danmarks førende optikerkæde, både hvad angår pris, kvalitet, professionalisme og service. - Den opgave bliver virkelig interessant, og jeg må jo indrømme, at jeg brænder virkelig for retail-arbejde og det at få tingene til at spille optimalt ude i butikkerne, siger Jacob Vejen, der har stor erfaring på området. Før han blev ansat hos Louis Nielsen, arbejdede han med retail, salg og "business development" i 10 år i tøjkæden Message og har således stor erfaring i at arbejde målrettet med kunder, udvikling af kundeservice og kundetilfredshed.fyt