Vendelbo vandt i Aalborg

Claus Michael Møller blev en overraskende, men velfortjent vinder af fredagens cykelløb Grand Prix Aalborg.

Claus Micha­el Møl­ler (3) var kon­stant med frem­me og blev en over­le­gen sejr­her­re, da han kør­te cy­kel­løb i Nord­jyl­land for før­ste gang i næs­ten en snes år. Foto: Micha­el Koch
Aalborg 1. september 2006 23:48

Den snart 38-årige vendelbo - feltets ældste rytter - har normalt sin force i bjergene, men viste, at han også kan begå sig i et gadeløb. - På de våde veje vidste jeg, at det var ekstra vigtigt at holde sig fremme i feltet konstant, og på sidste omgang lykkedes det for mig at komme fri af de to andre udbrydere, forklarede Claus Michael Møller efter opløbet, der foregik i silende regn. Han kørte over målstregen i ensom majestæt, mens Lars Michaelsen erobrede andenpladsen foran Michael Berling. Claus Michael Møller kører til daglig for det portugiske hold Barbot-Halcon, der har tilbudt ham en ny kontrakt for 2007.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...