Vendelboer fik udbytte af fordel

Orienteringsløberne fra OK Vendelboerne var på sikker grund, da klubben i weekenden stod for afviklingen af de nordjyske mesterskaber i Tversted Plantage.

På billedet er det Emma Pedersen, der finder vej gennem plantagen i klassen for piger op til 12 år. Privatfoto

På billedet er det Emma Pedersen, der finder vej gennem plantagen i klassen for piger op til 12 år. Privatfoto

I hvert fald fik arrangørklubbens løbere udbytte af den fordel, det er at kende området, der løbes i, for OK Vendelboerne løb med adskillige titler. Johanne Nygaard blev nordjysk mester i klassen for begyndere op til 14 år, Åse Møl kan kalde sig mester i klassen D35, Karin Wæhrens blev mester i klassen D55 og Lisbet Nielsen i klassen D60. På herresiden var der mesterskaber til Henning Bak-Mikkelsen i H55, Poul Henning Pedersen i H65 og Ole F. Thomsen i H70. Nanna Christensen vandt friklassen, som dog ikke tæller som mesterskab. Jens Buhl Christensen og Erik Pedersen havde tilrettelagt nogle krævende baner, som høstede stor anerkendelse af deltagerne.