Vendsyssel Håndbold

Vendsyssel delte i lavtscorende kamp

Vendsyssel Håndbold missede chancen for sejr i Fredericia.

Vendsyssel Håndbold kunne have fået mere end det ene point i Fredericia, føler træner Jakob Voldby. Arkivfoto: Lars Pauli

Vendsyssel Håndbold kunne have fået mere end det ene point i Fredericia, føler træner Jakob Voldby. Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Vendsyssel Håndbold formåede at hente det ene point for anden gang i sæsonen, da holdet søndag spillede uafgjort i en lavtscorende affære på udebane mod Fredericia. 19-19 endte det efter en kamp, hvor holdet stod stærkt defensivt, men til gengæld havde svært ved at score i den anden ende - bedst illustreret af en scoringspause, der varede de sidste 10 minutter af første halvleg.

- Når jeg snakker med min familie, så siger de, at vi vandt et point, men når jeg selv kigger på det, så synes jeg, at vi tabte et point. Vi havde chancen for at vinde til sidst, men vi kiksede et indspil til stregen med 20 sekunder igen. Men når vi står så godt defensivt, som vi gjorde i hele kampen, så føler jeg, at Fredericia er et hold, vi burde have slået. Men det er igen et tegn på, at vi er et nyt hold, for vi mangler modtræk til deres stærkt spillende keeper og på en mandsopdækning af Mette Beijder, siger træner Jakob Voldby.

Natascha Wollesen blev topscorer for Vendsyssel med seks fuldtræffere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.