Sport

Vendsyssel-direktør: Vi har en plan

Jan Hansen erkender, at Vendsyssel Håndbold i denne sæson bliver midterhold, men på sigt er planen stadig oprykning til den bedste række

Arkivfoto: Peter Broen

Arkivfoto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Med tre nederlag i ligeså mange kampe har Vendsyssel Håndbold fået en ualmindelig skidt start på sæsonen i kvindernes 1. division.

Men vendelboerne havde heller ikke forventet meget bedre, lyder det fra direktør Jan Hansen.

- Vi havde forventet, at det blev svært. Vi fik en masse skader i opstarten, og da vidste vi godt, at vi ville være bagud fra start, så det er ikke nogen stor overraskelse for os, selv om vi selvfølgelig gerne havde set det være anderledes, siger Jan Hansen.

Trods den dårlige start er der dog ikke slækket på ambitionerne i Vendsyssel Håndbold, der fortsat på lang sigt skal op i landets bedste række.

- Vi har en plan, og den kommer vi med inden for de næste måneder i forhold til, hvornår vi skal være i ligaen og hvilken økonomi, vi skal have rejst. Der bliver arbejdet benhårdt i kulissen, og opbakningen til projektet er stadig rigtig stor, lover Jan Hansen.

I denne sæson bliver vendelboerne dog formentlig ikke andet end en blød mellemvare i 1. division.

- I dag (fredag, red.) kunne vi allerede se markante forbedringer i forhold til sidste kamp. Nu arbejder vi på at få de sidste spillere tilbage fra skader, og så må vi se, hvor langt det rækker, men jeg forventer, at vi i denne sæson bliver et midterhold, lyder det fra Vendsyssel-direktøren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst