Vendsyssel FF

Vendsyssel FF kommer ikke i kamp

Den kommende weekends opgør på Falster er aflyst

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

FODBOLD:Vendsyssel FF fik en flyvende start på 1. division i fodbold, da de søndag slog FC Roskilde hjemme på Bredbånd Nord Arena.

Superligaaspiranterne må dog væbne sig med tålmodighed, før de igen skal i kamp. Den planlagte udekamp nu på søndag mod Nykøbing FC er nemlig aflyst.

- De store mængder sne og den sibiriske kulde betyder, at der er frost i banen på CM Arena, hvorfor vi desværre er nødsaget til at udsætte weekendens hjemmekamp. Der arbejdes på at finde en ny dato for opgøret, og dette bliver sandsynligvis den 11. april, skriver Nykøbing FC på klubbens hjemmeside.

Det betyder, at Vendsyssel FF’s næste opgør bliver endnu en hjemmekamp. Søndag 18. marts kommer FC Fredericia på besøg i Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.