Fodbold

Vendsyssel FF mister tre point

Taberdømmes i kampen mod Silkeborg

Søren Kusk og Vendsyssel FF er nu tre point under stregen. Foto: Bente Poder
Søren Kusk og Vendsyssel FF er nu tre point under stregen. Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 14:13

HJØRRING: Situationen i den nordjyske fodboldklub Vendsyssel FF gik mandag fra alvorlig til rigtig alvorlig, da klubben blev taberdømt i kampen sidste mandag mod Silkeborg, hvor man ellers havde hentet en meget overraskende sejr på 1-0.

Årsagen er, at klubben kort før tid sendte Thomas Hansen på banen, og han var blevet benyttet i Danmarksserien 23. maj og var derfor spærret.

DBU skriver i sin hurtige afgørelse i sagen: Fredag den 23. maj deltog Thomas Hansen på Vendsyssel FF’s 2. hold i danmarksseriekampen Lindholm IF-Hjørring IF. Fire dage senere blev den 25-årige midtbanespiller sendt på banen, da han i det 87. minut blev skiftet ind i stedet for Michael Nielsen i Nordic Bet-opgøret mod Silkeborg, som Vendsyssel vandt 1-0.

Efterfølgende nedlagde Silkeborg IF protest mod brugen af Thomas Hansen, hvilket klubben mente, stred mod propositionernes § 17.1.

”En spiller er ikke spilleberettiget i turneringen, hvis spilleren samme spilledag har deltaget i en anden turneringskamp. Følgende dage betragtes som én og samme spilledag: Fredag / lørdag / søndag…

Programsatte kampe i Herre-DM, der jf. gældende tv-aftale flyttes til en anden spilledag, stilles i forhold til spilleberettigelse som var kampen spillet som oprindeligt programsat.

Read more at http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/Maj/vendsyssel_fratages_tre_point

I redegørelsen fra Vendsyssel erkendte klubben, at Thomas Hansen havde spillet, men at man på kamptidspunktet var af den opfattelse, at han var spilleberettiget. Det anerkendte klubben dog ikke var tilfældet efter at have nærlæst propositionerne.

Det nye resultat betyder, at Vendsyssel FF nu er tre point under stregen med to kampe igen - i den anden ende af tabellen er Silkeborg nu officielt rykket op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden