Vendsyssel FF tabte til oprykker

Vendelboerne var atter uskarpe og tabte 0-2 til Marienlyst

Søren Kusk er ikke specielt bekymret trods endnu et nederlag i en testkamp.Foto: Peter Broen

Søren Kusk er ikke specielt bekymret trods endnu et nederlag i en testkamp.Foto: Peter Broen

VRÅ:Meget skal forbedres, inden Vendsyssel FF om små 14 dage tager hul på den nye sæson i fodboldens 1. division. Holdet tabte lørdagens testkamp mod de fynske oprykkere fra Marienlyst med 0-2.

Opgøret blev spillet i Vrå.

- Jeg er egentlig ret godt tilfreds. Vi er det dominerende hold og kommer frem til chancer. Men vi er ikke skarpe for tiden. I stedet scorer de to gange på kontraløb i 2. halvleg. Men jeg er ikke specielt bekymret. Vi har trænet hårdt og er trætte, og det kan ses på skarpheden. Men det er ikke unormalt 14 dage før sæsonstart, konstaterer Vendsyssel FF-træner Søren Kusk.

FC Hjørring spiller tirsdag testkamp i Hobro, mens den afsluttende træningskamp inden sæsonstarten 28. juli i Vejle spilles på lørdag ude mod Jammerbugt (tidl. Blokhus).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.