Vendsyssel Håndbold solgte sig dyrt

Scorede 27 gange mod ligamandskabet fra Viborg HK i pokalkamp

Claus Jensen
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Vendsyssel Håndbold 16. maj 2018 11:21

HÅNDBOLD: Vendsyssel Håndbold er færdige i pokalturneringen i håndbold, Santander Cuppen. 1. divisionsholdet for kvinder tabte sent tirsdag aften til ligamandskabet fra Viborg HK, der også var store favoritter i Arena Nord.

Trods savnet af flere profiler bød Vendsyssel dog overmagten op til dans og fightede forbilledligt for tingene. 27 scoringer vidner om flot angrebsspil fra vendelboerne, men overmagten var alligevel for stor, da Viborg scorede 37 gange.

Kampen var på ingen måde afgjort efter de første 30 minutter, hvor Viborg blot førte 19-15. Men otte minutter inde i 2. halvleg knækkede kampen med en Viborg-føring på 26-17. Derfra spillede Vendsyssel dog igen lige op med favoritterne.

- Vendsyssel bed godt fra sig og spillede godt i første halvleg, men jeg havde også en fornemmelse af, at vi havde kontrol på kampen. Sådan udviklede det sig også i anden halvleg, hvor tempoet bliver for højt for dem, siger Viborgs cheftræner Allan Heine til klubbens hjemmeside.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...