Vendsyssel henter tidligere OB’er

Mohammed Diarra på kontrakt hos topholdet

Mohammed Diarra er ny mand i Vendsyssel-trøjen. Foto: Vendsyssel FF
Vendsyssel FF 25. marts 2018 19:23

FODBOLD: Vendsyssel FF har hentet forstærkning til sin skadesramte defensiv.

Fodboldklubben skriver på sin facebook-side, at den har indgået kontrakt med forsvarsspilleren Mohammed Diarra

Aftalen med den fransk-guineanske spiller gælder frem til sommer. Han har senest været i den kasakhstanske klub FC Taraz.

Mohammed Diarra er ikke ubekendt med dansk fodbold, da han tidligere har spillet fire år i Alka Superliga-klubben OB. Sin fodboldopdragelse har han fået i den franske storklub Paris Saint-Germain, hvor han var anfører for alle klubbens ungdomshold og deres reservehold.

- Vi er ekstremt hårdt ramt af skader i vores bagkæde og har derfor i en periode ledt med lys og lygte efter en gardering til den del af holdet. Det har været vigtigt for os, at vi ikke i panik hentede en nødløsning, men en spiller, der kan blive en løsning også på lang sigt. Det er min bedste overbevisning at vi i Diarra har fundet lige præcis sådan en spiller siger direktør Mogens Krogh.

Mohammed Diarra kan spille alle pladser i forsvaret og er 25 år gammel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...