Brønderslev

Vendsyssel igen vært for DM

VENDSYSSEL:Måske kommer danmarksmesterskaberne i kørsel med hestevogne til Vendsyssel i 2008. I år 2000 afviklede Vendsyssel Køreforening danmarksmesterskabet. - Arrangementet fik dengang mange roser fra såvel lokalområdet, kuske som hovedorganisationen, fortæller Anne Grethe Nørgaard fra Vendsyssel Køreforening. - Disse faktorer har medvirket til, at der er kommet en forespørgsel fra Dansk Køreforbund om Vendsyssel Køreforening vilvære interesseret i at afholde næste DM i 2008. - Det vil blive afgjort på generalforsamlingen i november, fortæller Anne Grethe Nørgaard. Vendsyssel Køreforening har netop deltaget i DM i Aabenraa med syv kørere, der gjorde en god figur, ligesom den vendsysselske forening gjorde sig politivt bemærket omkring opbakning. - Vi er da stolte over at være blevet spurgt igen, siger Anne Grethe Nørgaard. esb