Vendsyssel lever efter remis

Vendsyssel Elitebadminton fik 3-3 i den første af to DM-kvartfinaler mod Greve

Anders Kjærgaard
Raul Must var hurtigt færdig - hans modstander måtte trække sig med en skade.Arkivfoto: Michael Bygballe
Vendsyssel Elite Badminton 20. marts 2018 22:00

BADMINTON: Vendsyssel Elitebadminton spillede tirsdag 3-3 i den første af to DM-kvartfinaler ude mod Greve.

Vendsyssel fik den ventede føring, da Beiwen Zhang uden det store problemer besejrede Michelle Skødstrup med 21-16, 21-12 i damesingle.

Raul Must sendte Vendsyssel på 2-0, da hans modstander i 1. herresingle, Kim Bruun, måtte trække sig med en skade i første sæt.

Jacco Arends og Cheryl Seinen kunne dog ikke følge op på den gode start.

De tabte deres kamp i mixeddouble til Greves Mathias Christiansen og Isabella Nielsen med cifrene 20-22, 21-9, 13-21. Vendsyssel-parret have sætbold i første sæt, som det altså endte med at tabe.

Herefter spillede Vendsyssels svenske damedouble med Emma Wengberg og Clara Nistad en tæt kamp mod Rikke Søby Hansen og Ditte Søby Hansen, men det lykkedes Vendsyssel-pigerne at hive sejren i land med 17-21, 21-15, 21-19 og dermed bringe gæsterne foran med 3-1.

Greve fik reduceret i herredoublen, der også var et tæt opgør. Men Vendsyssels Zvonimir Durkinjak og Lasse Mølhede stod ikke distancen mod David Daugaard og Rasmus Kjær Pedersen, der sejrende med 21-18, 22-24, 21-14 og dermed reducerede til 2-3.

Det sidste opgør stod mellem Greves Dey Subhankar og Vendsyssel Victor Svendsen i herresingle, og her var hjemmeholdet mand bedst. Han sejrede med 22-20, 21-17.

Der er returkamp i Frederikshavn på mandag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...