Vendsyssel-sportschef: Jeg er dybt imponeret

Jacob Krüger mener, at klubben fik løn som fortjent ved at blive i 1. division

Da det så sortest ud - rejste Vendsyssel-spillerne sig. Foto: Henrik Louis

Da det så sortest ud - rejste Vendsyssel-spillerne sig. Foto: Henrik Louis

HORSENS:- Det var en rutsjebanetur af følelser, hvor det først så meget godt ud, dernæst så det ud af helvede til - men til slut var vi heldigvis i himmelen.

Sådan beskriver Vendsyssel FF’s sportschef, Jacob Krüger, nedrykningsdramaet på sidste spillerunde, der endte med at frelse vendelboerne og AB - mens Hvidovre trak sorteper.

- Det er dybt imponerende af både trænerstab og spillertrup, at de går ud og laver seks point i de sidste to spillerunder, så vi redder os, selv om vi fik en spand kold vand i ansigtet ved at miste de tre point fra sejren over Silkeborg, siger Jacob Krüger.

Han mener ikke, at nogen kan indvende noget imod, at Vendsyssel også skal spille 1. division næste sæson.

- Jeg synes, at vi er det bedste af de tre hold, der kæmpede om at undgå nedrykning. Det synes jeg også, at vi har vist - blandt andet ved at slå AB tre gange, siger sportschefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.