Sport

Vendsyssel strammede grebet til slut

Bundholdet Rødovre bed fra sig - men især Sisse Bruun viste sin styrke i en hektisk slutfase

Sisse Bruun nettede seks gange for Vendsyssel Håndbold mod Rødovre. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Sisse Bruun nettede seks gange for Vendsyssel Håndbold mod Rødovre. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

RØDOVRE: Med en hårdt tilkæmpet udesejr på 21-23 over Rødovre rykkede Vendsyssel Håndbold søndag op på tredjepladsen i damernes 1. division.

Det holdt dog hårdt, for undervejs smed Vendsyssel flere føringer væk, og tre minutter før tid var stillingen uafgjort 21-21. I slutfasen viste især Sisse Bruun Thomsen styrke med nogle afgørende scoringer.

- Vi havde en hvis evne til at gøre det vanskeligt for os selv, men vi viste trods alt viljen og evnerne til at vinde kampen, da det gjaldt, siger cheftræner Morten Arvidsson.

Vendsyssel kom hurtigt bagud 7-4, men var foran 9-12 ved pausen. I anden halvleg kom de igen bagud, 13-12, men førte til gengæld 18-20 med syv minutter igen. Det skæve forløb i kampen kan måske henføres til, at det blot var Morten Arvidssons anden kamp i spidsen for Vendsyssel.

- Jeg brugte 13 ud af de 14 spillere på holdkortet, og for mig handler det om at lære spillerne at kende - ligesom de skal vænne sig til, at jeg gør nogle ting anderledes. På den måde er vi i en genopbygningsfase, siger han.

Kristina Bille blev atter topscorer - hun scorede syv gange - uden dog at spille op til sit bedste.

Sara Andersen fik debut for Vendsyssel Håndbold, scorede en enkelt gang og viste lovende takter efter overgangen af Sæby HK i vinterpausen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden