Vendsyssel taler stadig med hollænder

Forsvarsspiller har afleveret et godt indtryk i Vendsyssel FF

Thomas Jasper
Arkivfoto: Lars Pauli
Vendsyssel FF 7. juli 2018 07:09

FODBOLD: Hollandske Sander Fischer har afleveret et godt indtryk hos Vendsyssel FF, efter at centerforsvareren den seneste tid har prøvetrænet hos vendelboerne.

Fischer er ikke med i lørdagens testkamp mod Hobro, men alligevel kan han meget vel have en fremtid i Vendsyssel.

- Han rejste hjem i torsdags, som det hele tiden var planen. Siden har vi haft en evaluering med ham, og lige nu er vi i dialog med hans rådgiver, lyder det fra Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou.

Han afviser dermed langt fra, at Sander Fischer kan blive næste nye ansigt i Vendsyssel FF.

- Han har afleveret et godt indtryk, og nu må vi jo se, hvad der kan lade sig gøre. Der er ikke noget, der er lukket endnu, siger Jens Berthel Askou, der på den anden side heller ikke vil garantere forstærkninger inden næste weekends superligapremiere mod OB.

- Der kan jo dukke noget spændende op, som er så interessant for begge parter, at det kan gå rigtig hurtigt, men det kan også komme til at tage længere tid, inden vi har noget på plads. Vi er også glade for dem, vi allerede har, så der er ikke nogen stress, siger Jens Berthel Askou.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...