Vendsyssel tog point fra oprykningsfavoritter

Hallur Hansson sørgede for uafgjort mod Silkeborg

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Peter Broen

HJØRRING:Vendsyssel FF har samlet fire point i sæsonens to første kampe i landets næstbedste fodboldrække.

Søndag blev det således 1-1, da Superliga-nedrykkerne fra Silkeborg var på besøg i Hjørring.

Første halvleg begyndte som en taktisk forestilling uden de store chancer, men det var Vendsyssel, der havde det første tilløb til en målchance, da Rune Frantsen efter 17. minutters spil tog sagen i egen hånd, da han fra egen banehalvdel oversprintede flere Silkeborg-forsvarere, men desværre for Frantsen blev han tacklet i skudøjeblikket.

I stedet var det Silkeborg, der bragte sig foran efter en lille halv time. Emil Scheel fik hovedet på Martin Thomsens fine frisparksindlæg, og så var Jesper Christiansen prisgivet i hjemmeholdets mål.

Få minutter senere var gæsterne så tæt på at udbygge føringen, men denne gang fik Jesper Christiansen viftet Christian Sørensens forsøg forbi mål.

Mod første halvlegs slutning var Vendsyssel dog tæt på at udligne. Først sparkede Rune Frantsen i sidenettet, og få minutter senere var det så Mads Greve, der headede en stor hovedstødschance over mål.

Vendsyssel kom bedst ud efter pausen, og hjemmeholdet fik sin belønning allerede efter otte minutters spil. Nicolas Bøgild sendte et indlæg ind mod Simon Okuson, der elegant vippede bolden videre til en helt fri Hallur Hansson, der sikkert sendte bolden det sidste stykke over stregen.

Efter udligningen fastholdt Vendsyssel det spillemæssige initiativ, men efter en times spil var Silkeborg alligevel tæt på at generobre føringen, da Andreas Albers headede snert forbi mål efter en god Silkeborg-kontra.

I kampens overtid fik Vendsyssels Ken Fagerberg en god skudchance efter en omstilling, men svenskeren sparkede forbi mål, og derfor endte det 1-1 i Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.