Rødovre

Vendsyssel vandt efter gyserafslutning

Vendelboerne har fået kontakt til midterfeltet i kvindernes 1. division i håndbold

Ilda Kepic lavede 10 mål i sejren i Rødovre.Arkivfoto Lars Pauli
Ilda Kepic lavede 10 mål i sejren i Rødovre.Arkivfoto Lars Pauli

RØDOVRE: Vendsyssel Håndbold hentede lørdag en uhyre vigtig sejr ude over bundproppen Rødovre i kvindernes 1. division i håndbold.

Sejren kom efter en sand gyserafslutning, hvor Ilda Kepic scorede det afgørende mål på straffekast.

Ved pausen førte Vendsyssel med 16-12, men hjemmeholdet, der kun har hentet ét sølle point hidtil i sæsonen, kom på omgangshøjde i anden halvleg. Men til sidst måtte de altså se endnu et nederlag i øjnene.

Ilda Kepic blev topscorer for Vendsyssel med 10 mål.

Sejren betyder, at Vendsyssel nu har 10 point for 14 kampe. Det rækker til en aktuel 10. plads, der betyder playoff om overlevelse i 1. division.

GOG er dog kun ét point foran på niendepladsen, og Vendsyssel har en kamp i hånden i forhold til fynboerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden