Aalborg

Venligt smil er ikke nok

Jeg er så ovenud imponeret over de mennesker, der arbejder i turistbranchen. Det er mennesker, der arbejder i et sprogligt ingenmandsland, og som selv på dårlige dage, kan få solen til at skinne.

Det er mennesker, der arbejder hårdt og har erfaring. Og netop her ser jeg en problemstilling, en uddannelsesmæssig problemstilling, som en værtsskole kan være med til at løse. I Ny Frederikshavn Kommune er tigerspringet ud i oplevelsesøkonomien taget på flere punkter. Et af dem handler om autentisk værtskab. Det kan godt være, at det lyder akademisk, men det er det ikke. Autentisk værtskab er at være sig selv i mødet med gæsten. Det handler om nærhed, om indlevelse, om kendskab til hvad der foregår og hvilke muligheder gæsten har. Og så handler det om tillid. Det handler naturligvis også om personligt salg og service. Det handler om alle de ting, som erhvervsskoler underviser i og bygger Akademier op omkring. Autentisk værtskab handler ikke om at kunne sige velkommen på ti forskellige måder med bløde vokaler eller lokalt islæt. Autentisk værtskab handler om at mene, at man byder gæsten velkommen. Og det er måske ikke altid tilfældet, når det er personligt salg og service, vi snakker om. Lad mig give et eksempel. Når man arbejder med kommunikation og værtskab, bliver man lidt miljøskadet. Dvs. man bliver lidt mere opmærksom på, hvordan andre mennesker gør det, man selv arbejder med. For mig er service et tomt blik og et venligt smil. Og det møder jeg, hver eneste gang jeg besøger større hoteller, eller indkøbscentre. Unge professionelle mennesker betjener mig ved indgang eller kasse. De smiler på den helt rigtige måde, siger de rigtige ting. Men jeg kan både høre og se, at det er et bånd eller et program, der kører. For når jeg så siger: ”Jamen, kan du have en rigtig god dag”, bliver de usikre. Jamen, det er jo mig, der skal give kunden en god serviceoplevelse. Det er mig, der skal sige ”Kan du have en fortsat god dag?”, og ikke kunden! Men det i sig selv, er heller ikke problemet i forhold til mit afsæt. Problemet handler om videreførelsen af de kompetente værters kundskaber og viden. Af deres måde at kommunikere oprigtighed, nærhed og indlevelse. Jeg kender rigtigt mange gode værter, og er kommet til at kende endnu flere i Frederikshavn. Og jeg ved godt, at det er ”kræsne” værter, når det kommer til at skulle søge inspiration til at gøre deres værtskab endnu bedre. Det kan ikke nytte noget at forsøge at sælge ”gammel vin på nye flasker”. Men det er min erfaring, at de fantastiske værter i den grad er hængt op, fordi de er gode, at de ikke har tid til at tage sig af et hold værtsrekrutter. Ikke fordi de ikke ville være i stand til det, men fordi det daglige arbejde jo skal laves. Det er den ene side. Den anden side er, at de gode værter ikke nødvendigvis er gode undervisere. Jeg ved godt, at tidens pædagogiske trend handler om realisme og praksisnærhed. Det skal helst ligne og smage som det vil være i virkeligheden, når vi er på uddannelse. Men uddannelse og praksis er to vidt forskellig ting, og var det ikke det, ville der ikke være brug for uddannelsesinstitutioner. Uddannelse til autentisk værtskab kræver nemlig, at der kan blive sat ”parentes” omkring virkeligheden. Der er brug for realistiske eksempler, og der er brug for gode undervisere. Men der er også brug for at bygge bro mellem en erfaren værtsvirkelighed og en ny generation af ”individualiserede individer”, som også skal kunne gøre sig som værter. Der er ikke kun brug for at blive bedre til at møde gæsten, eller at få et større kendskab til steder og attraktioner, eller at få tematiseret værtskab som virksomhedsstrategi. Der er brug for at finde en scene for videreførelsen af erfaringer og kompetencer. Også når det kommer til værtskab. Og her kan en værtsskole finde sin berettigelse. Og Værtsskolen ligger i Frederikshavn. Nu synger sommersæsonen på det sidste vers. Værterne er stadig i sving. Og i Frederikshavn vil en ny generation af autentiske værter snart stå på spring. [ Tem Frank Andersen er født i støvet af 69-generationens blomsterbørn. Er far til tre - og en hund. Forskeruddannet ved Aalborg Universitet i kultur, medier og læring. Formand for Aalborg Karate Skole. Næstformand for Folkeuniversitetet i Aalborg. Projektleder på Socialfondsprojekt. [ På mandag skriver Flemming Jansen, til daglig borgmester i Pandrup, om en ganske bestemt naturlov inden for dansk politik. Og om hvorfor man bør gøre op med den.