Aalborg

Vennen knust

GREVE: Normalt er de gode kammerater og badmintonmakkere, men venskabet var for en stund sat til side, da Kasper Madsen, Triton, og Casper Lund, Gug, tørnede sammen i første runde af Greve Grand Prix. Styrkeprøven mellem Nordjyllands to bedste herresingler blev overraskende sikkert vundet af Kasper Madsen, 15-9, 15-1, og Triton-spilleren overlevede også anden runde med 10-15, 17-14, 15-1 over Jannich Andersen, Farum, inden han tabte ærefuldt 8-15, 15-7, 11-15 til Esbjergs kineser Luo Xilin. I herredouble nåede Kasper Madsen og Casper Lund til anden runde. Casper Lund har som eneste nordjyde kvalificeret sig til deltagelse i herresingle, når DM begynder i morgen i Svendborg. Kasper Madsen gør ham selskab i double, hvor parret i første runde møder Sune Gavnholt, Viby/Claus Mikkelsen, Horsens. abel