EMNER

Venner byder op

LØKKEN:Nu er der igen mulighed for, at de danseglade kan få sig en sving-om en gang om ugen. Foreningen Dansens Venner tager hul på en ny sæson 11. september, og alle kan deltage ung som gammel, begynder som øvet. Der undervises blandt andet i standarddans, jive, cha-cha-cha, festdans og fællesdans. Dansen trædes hver torsdag fra 19 til 22 i gymnastiksalen på Løkken Centralskole. Tiden fordeles, så der den første time øves grundtrin og enkelte variationer for begyndere go for dem der gerne vil genopfriske dem. Derefter er der cirka en halv time med fællesdans for alle. Efter en kaffepause danser de mere øvede videre til klokken 22. Som noget nyt etablerer Dansens venner et hold med linedance om mandagen fra 18.30 til 20 i aulaen. Med det nye program ønsker foreningen, at kunne tilbyde alle mulighed for at få sjov motion til glad musik.