Venner-stjerne tæskede premierminister: Nu vil han have hævn

Som barn bøllebankede Matthew Perry Justin Trudeau, og de to er nu havnet i kærligt klammeri.

Ritzau
Cast member Perry poses at the premiere for the television series Foto: Reuters/Mario Anzuoni
3. april 2017 12:34

En gammel skolestrid har udviklet sig til et kærligt klammeri mellem skuespilleren Matthew Perry og Canadas premierminister, Justin Trudeau.

I marts måned fortalte den 47-årige canadisk-amerikanske "Venner"-stjerne i talkshowet "Jimmy Kimmel Live!", at han har krydset klinger med det canadiske overhoved i skolegården som barn - også selv om Justin Trudeaus far, Pierre Trudeau, på daværende tidspunkt var Canadas premierminister.

- Min ven, som jeg gik i femte klasse med i Canada, mindede mig om, at vi faktisk har banket Justin Trudeau.

- Jeg syntes, han var eminent til sport, og det var vi ikke, så det var ren og skær jalousi. Jeg praler ikke. Det er forfærdeligt. Jeg var en dum knægt, lød det fra Matthew Perry, der dog også kunne joke om episoden:

- Jeg tror, det har været meget medvirkende til, at han er gået efter så store højder og blevet premierminister.

Det har her måneden efter fået Justin Trudeau til at reagere på den barske beretning.

- Jeg har tænkt over det, og ved I hvad - hvem har ikke haft lyst til at slå Chandler i ansigtet? Hvad med en omkamp?, tweetede den canadiske premierminister i weekenden og refererede til Matthew Perrys sarkastiske karakter i "Venner"-serien.

Selv om Matthew Perry gik ud som sejrherren i skolegården dengang, er der dog en helt særlig grund til, at han ikke vil lægge sig ud med Trudeau igen.

- Jeg tror, jeg venligst vil springe din udfordring over, sir (fordi du i øjeblikket har en hær til rådighed), svarer skuespilleren humoristisk til Trudeaus tweet.

Læs beskederne her: https://twitter.com/MatthewPerry/status/848555381009907713?ref_src=twsrc^tfw&ref_url=http%3A%2F%2Fwww.usmagazine.com%2Fcelebrity-news%2Fnews%2Fmatthew-perry-responds-to-justin-trudeaus-fight-rematch-request-w474605

/ritzau/FOKUS

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...