Jerslev

Venner tjente 37.837 kr. på Jerslev Marked

JERSLEV:Det forløbne år har været godt. Det kunne formand for JSI's Venner, Mogens Jensen, oplyse på generalforsamlingen. Han kunne glæde sig over, at foreningen på markedet fik et overskud på 37.837 kr. - Vi fik næsten udsolgt af lodder, fortalte Mogens Jensen. Mogens Jensen beklagede, at markedet havde givet vennekredsen en "bøde" på 1000 kroner for ikke at rydde ordentligt op. - Vi synes ellers, at vi ryddede ordentligt op omkring tombolaen. Mogens Jensen oplyste, at der til fodboldafdelingen er bevilget 38.000 kr., til badminton 3000 kr., til volleyball 10.800 kr. I alt er der tale om 51.800 kr. Svømmeafdelingen betalte for Lillefut på markedspladsen. Mogens Jensen mindedes formand for badmintonafdelingen, Mogens Christensen, der hjalp meget med højttalere med mere. Mogens Jensen sagde, at der er mange, der trækker et stort læs under markedet. Vennekredsen har 225 medlemmer.