Sæby

Vennerne trækker i arbejdstøjet

Så er for­skøn­nel­sen på vej i Nel­le­manns Have. ar­kiv­fo­to

Så er for­skøn­nel­sen på vej i Nel­le­manns Have. ar­kiv­fo­to

SÆBY:Som bekendt har Frederikshavn Kommune bevilliget en halv million kroner årligt til Nellemanns Have. Pengene skal blandt andet gå til at ansætte en gartner, ligesom der skal købes nye planter, træer og buske. Et forskønnelsesudvalg er oprettet, og her skal der sidde repræsentanter fra både Nic. Nellemanns Fond og Nellemanns Haves Venner. Dermed er alt linet op til, at haven langt om længe kan få den påkrævede renovering. 15. november samles Vennerne i Spar Nord Banks Mødelokaler med henblik på at aftale det videre forløb. Selve grundlaget for en støtteforening er at få haven tilbage i ordentlig stand. Med andre ord handler det om at finde ud af, hvem der har lyst til at gribe fat om spade og rive, og så ellers - i samarbejde med fonden - få arbejdet sat i system.