EMNER

Venstre åbner for Videbæk

KØBENHAVN:Der bliver bejlet til den kristne politiker Tove Videbæk. Tidligere erklærede De Konservative, at Kristendemokraternes tidligere spidskandidat i Vestjylland er "mere end velkommen" til at stille op på liste C. Nu viser Venstre interesse for politikeren, der ved sidste valg til Regionsrådet i Region Midtjylland fik 12.633 personlige stemmer. - Hvis Tove Videbæk er interesseret i Venstre, så er vi interesserede i hende, siger formanden for Venstre i Ikast-Brande Kommune, Henning Hejbøll Sørensen./ritzau/