Venstre fanget i spind af fusk

”Men det skete i de Dage, at der udgik en Befaling fra Venstres Pressetjeneste, at al Verdens Venstrefolk nu i Skrift og Tale skulde forsvare Lars Løkke Rasmussen, thi han var blevet anklaget for Rod og Fusk med Bilag.”

Nej, sådan skriver evangelisten Lukas nu ikke, men det er lige før man ser en ny missionstendens i regeringspartiet Venstre. Alle mand er åbenbart blevet sat til at skrive masseproducerede læserindlæg til støtte for finansministeren. Som nu Torsten Schack Pedersen (22.5.) m.fl. Det er ganske usædvanligt, og det vidner om flere forhold. For det første er Løkke Rasmussen i en ganske alvorlig klemme, når hans partis spindoktorer kræver handling af de menige Venstrefolk. For det andet vidner det om, at statsministeren helt har sluppet taget. Før kunne han ”lukke sager” med et snuptag, og medierne makkede ret. Andægtigt fulgte man ”fars” tilrettevisninger. Nu eksploderer den ene sag efter anden lige under Foghs næse. I sagen om Lars Løkkes gemytlige omgang med skatteborgernes penge både som amtspolitiker og som minister prøvede Fogh først at bagatellisere sagen. Det står også på side 1 i ”Håndbog for spindoktorer”. Har man en dårlig sag, skal man lade, som om den ikke betyder noget som helst. Men det gik ikke. Siden påske er Løkkesagen kun vokset og vokset, bilag på bilag har hobet sig op, beløb på beløb har han måttet betale tilbage. Statsministeren selv har endog måttet deltage i et åbent udvalgsmøde, uden at sagen ”forsvandt”. Nu prøver Fogh og Løkke så at tie sagen ihjel. Fogh taler sort og ”har fuld tillid” til sin finansminister. Ja, hvad ellers? Løkke selv er klappet i og vil kun tale om ”væsentlige” ting. Men sagen klæber til begge herrer, der er blevet mere end vingeskudte. Og vælgernes lyst til at se Løkke i Statsministeriet er minimal. Folk vil ovenikøbet nu også gerne se Fogh ude af Statsministeriet, og det er bestemt positivt. Venstre er nu fanget i deres eget spind af anløbne sager, fuskeri, småsnyd og magtarrogance. Nogen vil måske fortsat erindre en oppositionsleder Fogh, som i sin grundlovstale 2001 belærte sin tilhørere med denne svada: ”Socialdemokraterne har siddet så længe på regeringsmagten, at de betragter regeringsapparatet som deres personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning.” Sæt ”Venstre” ind i stedet for ”Socialdemokraterne”, så har vi en god grundlovstale 2008 – og sand tilligemed. Løkke er ved at føje sig ind i en ikke særlig smuk, men i hvert fald stærk tradition i Venstre for anløbne handlinger med personlig berigelse eller politisk bestemte fordrejninger for øje. Fogh selv tager naturligvis medaljen for at undgå en rigsretssag måtte træde tilbage som skatteminister pga. kreativ bogføring (altså fusk). Thor Pedersen havde svært ved at huske, hvor han boede, og fik derfor både EU-midler til landbruget og et højere boligtillæg fra Folketinget. Brixtofte kørte egenhændigt Farum totalt i sænk med rødvin, luksusmiddage og pensionistrejser, mens Lars Løkke Rasmussen udnævnte kommunen til ”et liberalt mønstereksempel”. Anders Møller lurede på kvindelige badegæster, mens Flemming Oppfeldt (Brixtoftes borgmesterafløser i 1992-93) blev også dømt. De blev alle presset ud af Venstre, så det har intet med Venstre at gøre eller hvad.? En ærlig Venstremand ville sige: Vi kræver en uvildig tilbundsgående undersøgelse. Det kunne være Rigsrevisionen, der tog det på sin kappe. Og så ville den ærlige Venstremand sige: Vi kan ikke bede vælgerne om at have tillid til en person, hvis syn på dit og mit er så mudret. Men de dukker sig og forsvarer det uforsvarlige. Venstre har intet glemt og intet lært. En Anders Andersen, Erik Eriksen eller Poul Hartling kunne man være uenige med – men de bevægede sig aldrig, aldrig ud i den sump, Venstre nu står i til halsen. Men det kan fortsætte, fordi Dansk Folkeparti er mere end villige til at dække regeringen ind. Det er blokpolitik af værste skuffe, de vil gøre alt for beholde magten.