Venstre: - Helt dårligt gik det da ikke

EMNER 10. februar 2005 05:00

FREDERIKSHAVN: Selv om Socialdemokratiet er den store vinder i Frederikshavn-kredsen, så er det ikke fordi Venstres folketingskandidat, Jens Christian Larsen, har leveret en for ringe indsats. Det fastslår formanden for Frederikshavn-kredsen, Torben Winther Janum. - Jeg synes, Jens Christian Larsen har ydet en kæmpe indsats, og han har virkelig fortjent at få plads i Folketinget, siger Torben Winther Janum, som ser Venstres tilbagegang lokalt som resultatet af en beskidt valgkamp fra Socialdemokratiets side. - For det første har de spredt en negativ stemning ved at give regeringen skylden for den nordjyske arbejdsløshed. - For det andet har Bjarne Laustsens valgkamp været personlige angreb på Jens Christian Larsen i stedet for en debat om de politiske ting. Men det er åbenbart noget, der har skabt interesse for Bjarne Laustsens person, siger Torben Winther Janum, der dog ikke ser tilbagegangen som rigtig slem. - I vores kreds er vi gået mindre tilbage end i de andre nordjyske kredse, så helt dårligt gik det da ikke, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...