Venstre holder skansen på Midtmors
Der skal arbejdes for øget borgerinddragelse, mener lokalformanden
MORS: I en tid, da mange partier kæmper for at bevare medlemstallet, kan Midtmors Venstre holde skansen.
Ved generalforsamlingen i Erslev Forsamlingshus onsdag aften kunne formanden, Peter Therkildsen, notere, at foreningen ligesom sidste år stadigvæk har 50 medlemmer.
- Det er tilfredsstillende og sikrer vores forening økonomi, konstaterede Peter Therkildsen i beretningen.
Han var også glad for det politiske forløb af året. Ved valget til kommunalbestyrelsen blev foreningens egen kandidat - nemlig ham selv - valgt, og i Morsø Kommune fik Venstre 40 procent af stemmerne. Desuden fik Venstre et ”kanonvalg” til regionsrådet.
Han fortalte, at det er lykkedes at etablere et bredt samarbejde i den nye kommunalbestyrelse.
- Med en styrket Venstre-gruppe skal der arbejdes på og med større borgerinddragelse. Det skal være slut med at køre hen over dele af befolkningen. Det er vigtigt at være i dialog med borgerne og pressen, for vi står over for svære beslutninger og kan ikke komme uden om ubehagelige tiltag, sagde Peter Therkildsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.