Lokalpolitik

Venstre i valgtvist med konservative

Parterne strides om oplæg til eventuelt at indgå i valgforbund sammen

REBILD:Hvad kom først, hønen eller ægget? Næsten sådan kan man beskrive den strid på ord, der i øjeblikket hersker mellem Venstres organisation i Rebild Kommune og byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Vagn Gaarde. Stridspunktet er forhandlinger eller ej om etablering af et eventuelt indbyrdes valgforbund. I NORDJYSKE 25. oktober erklærede Vagn Gaarde, Skørping, koordinator for de tre vælgerforeninger, at han aldrig har været i allianceforhandlinger med repræsentanter for Venstre, deriblandt kommuneforeningens formand i Nørager, Niels Juel Nielsen, Haverslev, omkring eventuelt at indgå et valgforbund mellem de to partier op til kommunalvalget 15. november. Ifølge Vagn Gaarde har den eneste kontakt været en henvendelse fra et Venstremedlem fra Støvring i begyndelsen af oktober, der ønskede et møde 5. oktober. Samme dag og tidspunkt som Det Konservtive Folkeparti selv underskev en aftale om valgforbund med Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre i Rebild Kommune. Direkte usandt Denne udlægning af sagen kan Bent Nielsen, Støvring, formand for Venstres organisation i Rebild Kommune, slet ikke genkende. - Den er direkte misvisende og ukendelig. I juni tog jeg selv kontakt med Det Konservative Folkeparti i Støvring for at invitere dem til et møde omkring indgåelse af et teknisk valgforbund. De meddelte, at partiet i Rebild Kommune endnu ikke var kommet til en enig beslutning om hvad de ville valgteknisk, forklarer Bent Nielsen. I august talte han ifølge eget udsagn igen med de Konservative, der stadig ikke havde truffet en fælles beslutning. - Efter vores eget organisationsmøde 3. oktober tog jeg endnu engang kontakt med partiet og inviterede til et møde 5. oktober. Herefter inviterede jeg også Dansk Folkeparti til møde 6. oktober. De Konservative kunne ikke 5. oktober grundet et internt møde, så Venstre iRebild tog som aftalt til møde med Dansk Folkeparti 6. oktober og indgik her et rent teknisk valgforbund, påpeger Bent Nieslen. Efterfølgende meddelte det Konservative Folkeparti ham, at partiet ikke ønskede at indgå valgforbund med Venstre og i stedet havde valgt at indgå valgforbund med Det radiakle Venstre og Kristendemokraterne på mødet 5. oktober. - Samme aften som Venstre havde inviteret til møde. Så min forundring er stor, når jeg i NORDJYSKE 25. oktober læser, atVagn Gaarde mener, de ingen invitation har fået fra Venstre. Sandheden er, at jeg selv har henvendt mig hele tre gange med en invitation som formand for Venstre i Rebild Kommune, pointerer Bent Nielsen. De store spiser de små PoulLarsen, konservativ borgmester iNørager Kommune og partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget, påpeger modsat Bent Nielsen, at Venstre i Rebild ikke har inviteret de Konservative til et formelt møde for eventuelt at indgå i valgforbund. - I stedet har der været en løs henvendelse fra partiet. At vi har afvist en alliance er en ren matematisk beslutning og ikke politisk. Ved at indgå valgforbund med et stort parti bliver de mindre nemlig helt automatisk spist. Og beslutningen om ikke at indgå valggforbund med Venstre er truffet i fuld enighed på vores fælles opstillingsmøde uanset at der har været forskellige traditioner i de tre kommuner ved tidligere valg, erklærer Poul Larsen nøgternt.