Naturvidenskab

Venstre i vindmøllemodvind

Statsministeren priser vindkraften, mens V's energiordfører vil slagte vindmøllestøtte

Festdag til vands med indvielse af havvindmølleparken - til lands strid mellem regeringspartier om støttestrategi. På billedet ser statsminister Lars Løkke Rasmussen til, kronprins Frederik sætter møllerne i gang, og Dongs bestyrelsesformand Fritz Schur.Foto: Scanpix

Festdag til vands med indvielse af havvindmølleparken - til lands strid mellem regeringspartier om støttestrategi. På billedet ser statsminister Lars Løkke Rasmussen til, kronprins Frederik sætter møllerne i gang, og Dongs bestyrelsesformand Fritz Schur.Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indvier verdens største og danske havvindmøllepark i Nordsøen, så rejser blæsten sig lodret til lands om den danske milliardstøtte til vindmøller. Statsministeren fremhævede torsdag Horns Rev 2 ud for Blåvandshuk som "et flot, snurrende symbol på Danmark som grøn vækstnation". - Et opmuntrende eksempel på, at klimahensyn og erhvervsdynamik kan drive hinanden fremefter. Regeringen har i energiaftalen gjort det klart, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug. Og her skal vindmøller, især havvindmøller, trække en stor del af læsset, sagde statsministeren. Men ifølge Venstres energipolitiske ordfører Lars Christian Lilleholt er det tiden at klappe kassen i for milliardstøtte til vindmøller. Pengene skal i stedet bruges til at udvikle bl.a. biomasse, sol og brint. De Konservative er lodret uenige. - Regeringen indgik sidste år en energiaftale, hvor vi hævede støtten til vindmøller. Vi er i gang med at sikre, at andelen af vedvarende energi i Danmark bliver på 30 procent i 2020. Det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi også i fremtiden vil være i front, når det gælder vindkraft, siger K's energiordfører Per Ørum Jørgensen. Han mener, det bliver dyrt for Danmark at slagte støtten til vindmøller, fordi investeringer og projekter risikerer at rykke udenlands. Og den vurdering kan vindmølleindustrien skrive under på. - Vi står netop nu midt i en finanskrise, hvor det, vi har mindst brug for, er usikkerhed om det danske markeds fremtid. Desuden er der over to et halvt år til, at der skal indgås en ny energipolitisk aftale. Det er ubegribeligt, at der nu skal skabes usikkerhed om dansk vindkraft igen, siger administrerende direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg. Han fremhæver, at der i årene 2003 til 2008 stort set ikke blev sat møller på i Danmark, fordi det ikke var rentabelt. Den seneste energipolitiske aftale frem til nytår 2011 gav igen grobund for opstillingen af vindmøller. - Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal løfte den store opgave at sikre Danmark nok vedvarende energi i 2020 til, at vi kan opfylde vores forpligtelser i forhold til EU, hvis man allerede nu trækker tæppet væk, siger han. Også Socialdemokraterne, SF og De Radikale er nærmest forfærdede over udspillet. - Har regeringen overhovedet skiftet mening i klimadebatten? De første mange år var det regeringens erklærede politik at stoppe vindmølleudbygningen. Så skiftede regeringen retorik med Foghs grønne omvendelse, men det hjalp ikke meget, heller ikke for landvindmøllerne, siger SF's ordfører Ida Auken. Socialdemokraternes klima- og miljøordfører Mette Gjerskov beskylder regeringen for at spille dobbeltspil. - Det er et fuldstændigt forkert signal at sende kort tid før det ekstremt vigtige klimatopmøde i København. Det er tydeligt, at Venstre stadigvæk ikke har fattet, hvor vigtig udbygningen af den vedvarende energi er for vores forsyningssikkerhed, klimaet og danske arbejdspladser, siger hun. Til gengæld er regeringens støtteben, Dansk Folkeparti, begejstret. - Det er på tide, vi fordomsfrit diskuterer, hvor vi får mest for pengene, når vi vil fremme klimaspørgsmål. Vi bruger pengene på vindmøller uden at se på, om de kan bruges på en anden måde. Det er f.eks. markant billigere at sænke CO2-udslippet gennem afbrænding af biogas frem for vindmøller, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl. Danske virksomheder og private elkunder betaler omkring 1,3 mia. kr. i årlig støtte til landets 5300 vindmøller. Det svarer til en månedlig ekstraregning på omkring 50 kr. per husstand. /ritzau/