EMNER

Venstre-løve på godset

}LERKENFELDT:Venstres finanspolitiske ordfører i Folketinget - og en mulig ny skatteminister - Kristian Jensen, 33, bliver hovedtaler, når Venstres syv lokale vælgerforeninger i Farsø Kommune mandag 7. juni afholder det årlige sommermøde hos borgmester H. O. A. Kjeldsen (V) på Lerkenfeldt Gods. - Kristian Jensen er en kommende topmand i Venstre og dansk politik. - Medierne havde allerede udnævnt ham til trafikminister i VK-regeringen efter sidste valg, siger Kristian Andersen fra Venstre. Nu nævnes han som en oplagt skatteminister, når statsministeren laver en ministerrokade her i sommer. - Og så synes vi lige, at vi vil prøve ham lidt af her i Farsø, siger Kristian Andersen fra Venstres lokale aktivitetsudvalg.