Venstre og Konservative vil slanke byrådet
- Vi må følge med tiden og rette til.
Det siger Venstre og Konservative i Frederikshavn Byråd, der på det kommende byrådsmøde i april, anbefaler at der fra næste byrådsperiode ( 2018-2021) sker reduktion i antal af byrådsmedlemmer fra 31 til 29.
- I tidsrum fra kommunesammenlægning og indtil nu, er der sket en borgerreduktion på 6-7 procent i Frederikshavn Kommune. Derfor mener vi også, at der er basis for en tilsvarende reduktion af byrådsmedlemmer. Desuden er det vigtigt at byrådet har en passende størrelse, således der er meningsfulde opgaver til alle, samt at alle byrådsmedlemmer tæt på beslutningerne.
Det forslag har Peter E. Nielsen (C) og Jytte Høyrup (V), bedt om at få på byrådets dagsorden, onsdag den 26. april.
Rationale
Der er i den nuværende periode sket en reduktion af medarbejdere, der har Frederikshavn Kommune som arbejdsplads.
Den samme reduktion, bør politikere også bidrage til og derfor skal beslutningen tages nu, inden det kommende kommunalvalg den 21. november.
Desuden er der et rationale forbundet med at reducere i antallet af byrådsmedlemmer, og på den måde kan det også bidrage til, at der spares på den politiske ledelse, samtidig med vi har måttet reducere blandt menige medarbejdere.
Yderligere reduktion i 2022
Som situationen er i øjeblikket, hvor vi hver gang der tages en beslutning, vender det skarpe blik mod økonomien, så vil en reduktion af byrådsmedlemmer også bidrage positiv til den del, siger de to partiledere.
Med i forslaget fra Det Konservativ Folkeparti og Venstre, er der også et forslag om yderligere reduktion fra 29-27 byrådsmedlemmer i perioden 2022-2025.