Venstre på bustur til Hanstholm

Aktivitetsudvalget har planlagt udflugt.

Venstres aktivitetsudvalg har planlagt en endagsudflugt til Hanstholm tirsdag 26 maj. Der køres fra Frederikshavn kl 8.15 over Sæby til første stop Fosdalen og videre mod Slettestrand, Svinkløv og Bulbjerg. Når deltagerne har nydt den storslåede udsigt over Jammerbugt, fortsætter turen til Kirsten Kjærs museum i Frøstrup. Der vil aktivitetsudvalget være vært ved en let frokost. Kirsten Kjærs museum er meget alsidigt, så der vil være lidt for enhver smag. Næste stop bliver Hanstholm Museum. Museet fortæller meget levende om det kæmpearbejde, tyskerne satte i værk under 2 verdenskrig. Der bliver lejlighed til en tur med ammunitsionstoget . Der fortsættes ned gennem reservatet mod Thisted over Vejlerne med en afstikker ned omkring Oxholm. Udflugten afsluttes på festlig vis med at spise stegte ål på Gjøl Kro. Der er stadig enkelte pladser tilbage.