EMNER

Venstre skifter kurs igen

Det er besynderligt at opleve, hvordan Venstre nu igen skifter kurs i EU-politikken.

Under EU-valgkampen ville man sætte hegnspæle og være den danske stemme i EU. Nu har piben fået en anden lyd, og man vil igen være jubeleuropæer. Der er noget tragikomisk over den linje, som særligt medlem af Europa-parlamentet, Jens Rohde, har udstukket EU-politiken. Han var i 2009 ophavsmanden bag den nye EU-skeptiske linie, som dengang vakte bekymring hos tidligere koryfæer som Uffe Ellemann Jensen. Nu drømmer han om at finde sin "indre Uffe" frem. Hvad der præcist foregår, synes uklart. Ser det dog, at det hverken er blevet til de lovede hegnspæle eller den varslede danske stemme. Man fristes her til at tale om løftebrud i Helle Thorning Schmidt-størrelsen. En ting er dog Venstres flakkende EY-politik. Noget andet er timingen. At kræve mere EU nu, hvor EU-samarbejdet slår revner, minder mest af alt om den romerske kejser Nero, der efter sigende spillede violin, mens Rom brændte. Helt uanfægtet af kendsgerningerne uden for paladset. Tilsvarende ser vi i dag et Venstre, der helt uanfægtet af europæernes voksende modstand mod euroen, mod centraliseringen af magten i Bruxelles og mod de åbne grænsers glade vanvind alligevel mener, at svaret på alle spørgsmålet er mere EU. Jeg troede i 2009, at Venstre og Dansk Folkeparti kunne finde hinanden på visse EY-områder. At vi kunne blive enige om at stække Domstolen, at begrænse integrationen og sikre en ren dansk linie. Men Venstres gruppe har vendt 180 grader i forhold til de løfter, de gik til valg på. Gad vide, om denne linie også holder helt frem til eu-valget i 2014 - eller om man til den tid igen taler folk efter munden.