Venstre: - Stop klimaklynkeriet

KØBENHAVN:Når flere af landets største virksomheder opfordrer regeringen til at gøre mere på klima- og energiområdet og mener, at regeringen ikke gør nok for at reducere udslippet af drivhusgasser og begrænse klimaændringer, er det rent klynkeri. Og det skal stoppes, mener Venstre. Regeringspartiet mener, at virksomhederne ikke ved nok om, hvad regeringer gør og har planer om at gøre. Det siger klimaordfører Lars Christian Lilleholt (V). - I virkeligheden tror jeg, at der er manglende viden om den lange række af initiativer, som regeringen har taget sidste år med en meget omfattende energiaftale. Samtidig er regeringens planer frem mod 2020, at vi skal op på 30 procent vedvarende energi, hvor vi i dag har 17 procent, og CO2-udslip indenfor boliger, transport og landsbrug skal reduceres med 20 procent. De to målsætninger kræver en virkelig massiv indsats fra alle, hvis vi skal nå de målsætninger - også fra erhvervslivet, siger Lars Christian Lilleholt. Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov mener, at det er positivt, at flere af de store koncerner er for blandt andet mindre CO2. Og hun mener, at det er på tide at tage energiaftalen, der blev indgået sidste år af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, op til revision. - Det er åbenbart ikke kun "de grønne" men også erhvervslivet, der gerne vil have skrappere krav, siger Mette Gjerskov. SF mener, at regeringen har snork-sovet. /ritzau/

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk