Venstre tager skarp afstand fra hærværk mod S

Hærværk er udemokratiske. Statsministeren skal behandle med respekt, siger Venstres Inger Støjberg.

1. maj 2014 18:08

Det er helt utilstedeligt, at aktivister har lavet hærværk mod Socialdemokraternes hovedkvarter på Frederiksberg, siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.

Ved hærværket, der er sket natten til torsdag, er flere ruder smadret, der er skrevet graffiti imod partiformanden, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og hovedindgangen er overhældt med blå maling.

- Det hører ingen stedet hjemme at udøve hærværk 1. maj eller nogle andre dage. Det hører heller ingen steder hjemme at lave aktioner mod statsministeren. Hun er vores statsminister, og hun skal behandles med respekt, siger Venstres politiske ordfører.

- Det andet er udemokratisk. Jeg er brandhamrende uenig med statsministeren om mange ting. Men man skal behandle hende med respekt.

Inger Støjberg tager også skarp afstand fra, at en aktionsgruppe har truet med at overdøve Thornings 1. maj-tale i Fælledparken i København med piften og fløjter.

- Der er sket et skred. Det er ærgerligt. For mig står 1. maj som noget, Socialdemokraterne og rød fløj har en stærk tradition for. Det er en festdag for dem. Det er en skam, at nogle bøller vil ødelægge dagen, siger Inger Støjberg.

Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, kritiserer også aktivisternes hærværk.

- Det virker til, at der er nogle mennesker i øjeblikket, der trænger til et grundkursus i demokrati, siger han til TV2.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...