Demens

Venstre vil kæmpe for penge til udtørrende demensplan

Den store demenshandlingsplan, der blev indført i 2016, står til at miste en stor del af sin finansiering.

Venstre og Enhedslisten vil kæmpe for, at den store demenshandlingsplan, der blev indført i 2016, kan fortsætte. Det vil kræve et trecifret millionbeløb.

Venstre og Enhedslisten vil kæmpe for, at den store demenshandlingsplan, der blev indført i 2016, kan fortsætte. Det vil kræve et trecifret millionbeløb.

KØBENHAVN:I 2016 igangsatte den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget en national handlingsplan for demens. Der blev afsat midler, men kun til og med 2019.

Dermed står en stor del af de initiativer og projekter, der er del af handlingsplanen, til at lukke og slukke, når kalenderen skifter til nytår. Det vil Venstre ændre på.

- Der er et behov for, at vi kan bygge videre på den indsats, et bredt flertal blev enige om i 2016. Det kræver, at pengene bliver videreført og ikke bare stopper, som regeringen ellers lægger op til.

- Demens er noget, der rammer hele familien, og der er hårdt brug for at give området det løft, det fortjener. Så vi vil sikre, at der er penge frem til 2025, siger sundhedsordfører for Venstre Sophie Løhde.

Bag demenshandlingsplanen stod ud over den tidligere regering Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti og SF.

Det blev afsat 470 millioner kroner i perioden 2016 til 2019 til blandt andet at gøre diagnosticering bedre - men også en bedre behandling af demens med mindre brug af antipsykotisk medicin og beroligende medicin.

Ifølge Venstre og Enhedslisten er der i regeringens finanslovsudspil afsat betydeligt færre midler til den fortsættelse af planen, der politisk løber til 2025.

- Vi er bestemt enige med Venstre her.

- Det er stærkt bekymrende, at der kommer til at være markant færre midler til handlingsplanen end tidligere. Der er mange projekter og initiativer, der er meget væsentlige at få videreført, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

- Der er ingen tvivl om, at en demenshandlingsplan ikke er noget, der skal have midler som et projekt. Det skal have varige midler på finansloven.

Han fortæller, at en stor del af problemet er, at handlingsplanen var finansieret via satspuljemidlerne, der blev udformet som puljer, der kunne søges.

Satspuljesystemet er dog under afvikling, og derfor er der færre penge at rutte med. Og det er en kamp at få flyttet projekter og indsatser ind på finansloven.

- Lige nu skal vi have videreført nogle af disse initiativer, og så skal vi gradvist have flyttet indsatsen over på finansloven, siger Peder Hvelplund.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst