Venstrefløjen: Sæt skatten op!

SF og Enhedslisten anbefaler en skattestigning i Frederikshavn Kommune

Hans Christensen
To der står sammen i ønsket om en skattestigning: Enhedslistens Ida Skov og SF’s Christina Lykke Eriksen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Frederikshavn 25. august 2016 16:00

FREDERIKSHAVN: Sæt skatten op.

Sådan lyder en fælles opfordring fra SF og Enhedslisten i Frederikshavn Byråd.

Kommunerne kan inden 2. september søge social- og indenrigsministeriet om tilladelse til at hæve skatteprovenuet med 15 mio. kr. i 2017.

Kan undgå sanktioner

Får Frederikshavn Kommune tilladelse til en skattestigning, risikerer kommunen ikke økonomiske sanktioner, hvis byrådet beslutter sig for at hæve en eller flere af skatterne.

- SF og Enhedslisten finder det nødvendigt at skaffe et økonomisk tilskud for at undgå at der igen i 2017 skal nedlægges 50 stillinger i den borgernære velfærd.

- Vi finder det ikke muligt at forringe servicen på social- og børne- og skoleområdet med nye personalefyringer, lyder det fra de to venstrefløjspartier.

Dækningsafgift og grundskyld

Enhedslisten og SF ser helst at en eventuel skattestigning sker i form af en dækningsafgift på 5 promillen for de private erhverv, der som den eneste gruppe ikke er pålagt nogen skat på nuværende tidspunkt og derved undgår at bidrage til de fælles kommunale udgifter.

Alternativt mener de to venstrefløjspartier, at det kan være grundskyldspromillen, der hæves for at skaffe højere skatteprovenu, så stigningen forholdsvis rammer de med de største grunde, og hvor de sommerhusejere, der bor uden for kommunen også vil skulle bidrage.

Spørgsmålet kommer til debat i byrådet på onsdag.

Tema: ØKONOMI I FREDERIKSHAVN

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...