Morsø

Venstresving ved Vils

Kun materiel skade ved trafikuheld

Arkivfoto

Arkivfoto

MORS:Lørdag formiddag klokken 10.26 skete der et trafikuheld på Næssundvej ud for Skarntydevej ved Vils.

Trafikuheldet skyldtes, at en 41-årig mandlig bilist fra Redsted overså en bilist, der ville foretage et venstresving ad Skarntydevej. Bag rattet sad en 39-årig mand fra Redsted.

- Da bilisten opdagede bilen foran ham, blokerede han bremsen og skred sidelæns ind i bilens bagende, siger politikommissær Andreas Søgaard, lokalpolitiet i Thisted.

Andreas Søgaard oplyser, at ingen personer kom til skade ved uheldet, ligesom der kun skete få materielle skader.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.