Agersted

Venstrevælgerforeninger i Asaa og Agersted fusionerer

Claus Christophersenclaus.christophersen@nordjyske.dk ASAA/AGERSTED: Venstrevælgerforeningerne i Asaa og Agersted har på to sideløbende generalforsamlinger besluttet at fusionere ved indgangen til 2007. Det sker i erkendelse af, at det ikke længere er holdbart at videreføre de to V-foreninger hver for sig. - Vores medlems- og befolkningsgrundlag er ganske enkelt ikke stort nok, konstaterer Ulrik Lunden, der bliver formand for den nye Asaa/Agersted Venstrevælgerforening. - Alternativet ville være, at vi endte med ikke at kunne stille en bestyrelse, og jeg havde egentlig gerne set, at alle Venstrevælgerforeningerne i Dronninglund Kommune gik sammen i én. Men det er tiden endnu ikke moden til, tilføjer Ulrik Lunden. Han får i den nye Asaa/Agersted Venstrevælgerforenings bestyrelse med- og modspil af næstformand Hans Chr. Holst, kasserer Martin Rishøj Jensen og sekretær Anna Smed Hansen, mens Peter Bandholm og Jan Thaibert er suppleanter.