Kristiansand

Venter "god uge" for færgeprojektet

Med en færgeanalyse, som peger på mulighederne i en rute mellem Hanstholm og Kristiansand, har projektmagerne endnu et argument på hånden.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Poul Røge, Hanstholm, er en af de frivillige, der arbejder for at tegne kapital til færgeprojektet. Han fortæller, at bredden er stor blandt investorerne. Lige fra almindelige mennesker med mindre beløb, til virksomheder, som sætte store beløb i projektet. Foto: Peter Mørk

- Alt i alt - så tror jeg, vi går ind i en god uge for projektet. Det siger direktør Poul Røge, Hanstholm, en af de frivillige, der arbejder for at rejse kapital til selskabet Thy Ferries, som efter planen åbner en rute mellem Hanstholm og Kristiansand fra 1, juni i år. Forudsætningen er fortsat, at der skaffes omkring 30 millioner kroner i risikovillig kapital. Op til weekenden var projektet godt på vej mod det mål, og ifølge Poul Røge blev der i løbet af weekenden tegnet yderligere kapital fra både små private investorer og fra virksomheder. - Lørdag formiddag fik jeg en henvendelse fra en pensionist, som tegnede 5.000 kroner - og samme formiddag tegnede en virksomhed sig for andre 100.000 kroner, så vi er ude i en bred kreds af investorer, siger Poul Røge, som forventer, at det i løbet af denne uge også afklares, hvorvidt nogle store, nordjyske investorer sætter penge i færgeprojektet. - Arbejdet for at tegne kapital fortsætter ad samme spor som hidtil, men vil favoriseres på et enkelt, vigtigt punkt. Nu har vi rapporten med færgeanalysen og kan på grundlag af rapportens konklusioner melde ud, at der er et forretningsgrundlag for en rute til Kristiansand. Jeg ved, at der er investorer, som har ladet deres endelige beslutning om at skyde penge i projektet afvente rapporten, siger Poul Røge. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag