Venter over 1000 til kunst

Selv om der ikke i år kom så mange til ferniseringen på Påskeudstillingen på Bratskov som sidste år, håber Ragnhild Poulsen fra arbejdsgruppen bag udstillingen, at der vil komme op mod 1500 og se udstillingen i påskedagene. Gruppen, der består af syv personer, går i øvrigt allerede efter sommerferien i gang med at planlægge næste års udstilling. - Der er rift om mange af kunstnerne. Derfor gælder det om at være tidligt ude, siger hun.