Lokalpolitik

Venter på regeringen

AABYBRO:Aabybro afventer nu et udspil fra regeringen om, hvad der skal ske i forhold til en ny kommunestruktur. Det er konklusionen efter mødet mellem økonomiudvalgene fra Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup onsdag. De var samlet for at vurdere de forskellige kommuners nøgletal og visioner. - Vi kan ikke komme videre før vi kender opgavefordelingen og ved, om der skal slåes for eksempel tre eller fem kommuner sammen for at løfte de nye opgaver, siger borgmester Ole LykkegaardAndersen (V). Aabybros holdning er stadig, at det ikke kan se ideen ved en strukturændring. - Hvis det skal ske, peger vi på en Jammerbugtkommune med Aabybro, Brovst og Pandrup.Men også Fjerristlev og Løkken/Vraa kan være med. Alternativet for os er at vi bliver en del af Aalborg, siger han.