Bordtennis

Ventet gevinst til BI

BI TPHU/BIF 8-2 BORDTENNIS, ELITEDIV., MÆND BRØNDERSLEV: Nordjyderne fik den ventede sejr i hus, og i formiddag kan BI'erne sikre sig den endelige førsteplads i grundspillet ved at klare mindst 5-5 mod Virum. I opgøret mod TPHU/BIF måtte Kim Høgsberg og Morten Knudsen lidt overraskende se sig besejret efter fem sæt i double, mens BI fik sit andet nederlag i Morten Knudsens kamp i 1. parkryds mod Sune Larsen i tre sæt. - Vores 1. parkryds slappede åbenbart en smule af i lørdagens kampe, men forhåbentlig er de lidt mere oppe på mærkerne mod Virum, så vi kan sikre os den vigtige topplads i grundspillet, siger Jan Lynge fra BI. Nordjyderne måtte igennem fem sæt i fem kampe, og heraf blev de fire vundet. Kun i doublen med Høgsberg/Knudsen blev det til nederlag efter et spændende femte sæt med cifrene 10-12. jop Kampfakta (BI'erne nævnt først): 1. parkryds: Kim Høgsberg-Sune Larsen 11-8, 6-11, 11-7, 9-11, 11-3. Morten Knudsen-Kåre Søndergaard 10-12, 11-6, 14-12, 11-4. Kim Høgsberg-Kåre Søndergaard 9-11, 15-13, 9-11, 11-4, 12-10. Morten Knudsen-Sune Larsen 7-11, 11-13, 8-11. 2. parkryds: Claus Junge-Jan Enevoldsen 11-8, 11-9, 11-9. Søren Jensen-Anders Mortensen 11-9, 11-6, 11-7. Claus Junge-Anders Mortensen 5-11, 11-5, 13-15, 11-9, 12-10. Søren Jensen-Jan Enevoldsen 11-8, 11-5, 15-17, 11-6. Doubler: Kim Høgsberg/Morten Knudsen-Anders Mortensen/Sune Larsen 11-1, 6-11, 3-11, 11-1, 10-12. Søren Jensen/Claus Junge-Jan Enevoldsen/Kåre Søndergaard 11-8, 11-4, 9-11, 9-11, 11-5.