Ventetiden skal ned

Udvalg lover, at nedbringe sagspukkel på byggesager

Esben Heine
Foto: Torben Hansen Aalborg Byrådssalen Debat om næste års budget
Dronninglund 7. februar 2013 08:11

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: - Senest 1. juli skal sagsbehandlingstiden for byggeansøgninger overholdet. Det lover formand for miljø- og teknikudvalget i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V).

På det seneste har der været voldsom kritik af længden på behandlingen på byggeansøgninger. Blandt andet fra bygmester Børge Juul Kristensen, Dronninglund.

Miljø- og teknikudvalget har drøftet problemet, og lover nu, at der sker noget.

- Desværre vil tingene nok ikke være på plads før 1. juli, siger Mikael Klitgaard.

1. marts ansættes en ekstra medarbejder til at bistå med at nedbringe sagspuklen.

- Vi har spurgt, om man ikke kan omrokere i medarbejderstaben, så der sættes flere på byggesagsbehandlingen. Men der kræves stor ekspertise, for at behandle byggeansøgninger, fortæller Mikael Klitgaard.

- Hvis vi skal have udvikling, dynamik, vækst og velfærd og gang i byggeriet, er vi nødt til at skulle have en hurtigere sagsbehandlingstid.

Der ankes over, at der selv på simple byggeopgaver er længere ventetid, end det er ønskeligt.

- Jeg har dyb respekt for, at byggesagerne selvfølgelig får den rigtige behandling. Men vi skal også se på, om der er noget, der kan gøres mere rationelt, siger Mikael Klitgaard.

- Modsat er vi også nødt til at lytte til de borgere, der står med deres projekter, og har behov for at komme i gang.

Mikael Klitgaard forstår kritikken fra borgerne.

Mikael Klitgaard er selv kontaktet af flere borgere, der føler, at de er kommet i klemme i "systemet".

Han understreger, at der er penge til at ansatte folk, så sagspuklen kan nedbringes.

Mikael Klitgaard mener, at simple sager bør kunne ekspederes meget hurtigt.

Politikerne er enige om, at den lange sagsbehandlingstid er et problem, og de har stor fokus på, at problemerne med den lange sagsbehandlingstid skal løses.

Politikerne satser nu på, at sagspuklen nedbringes, og at der snart bliver normale tilstande.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...