Ventilationsfirma åbner i Aalborg

Klimodan A/S satser på Nordjylland

Aalborg 10. september 2002 08:00

AALBORG: Ventilationsfirmaet Klimodan A/S fra Hørning har åbnet ny afdeling på Kaolinvej 10 i Aalborg. Klimodan er et ingeniør- og entreprenørfirma med ventilation og indeklima som speciale. Klimodan har udover Aalborg og Hørning afdelinger i Odense og København. Klimodan, der blev stiftet af Stig Jacobsen, har siden 1998 været ejet af det landsdækkende el-firma Kemp & Lauritzen A/S, som også ejer VVS firmaet Ludvigsen & Hermann A/S. Klimodan har i nogen tid udført ventilationsopgaver i Aalborg for moderselskabet, men med åbning af den nye afdeling satser man på, at få flere ventilationsopgaver i Aalborg og i Nordjylland. De tre datterselskaber er i dag samlet på adressen Kaolinvej 10, hvilket giver en hurtig sagsbehandling. Som daglig leder af Aalborg-afdelingen har Klimodan ansat bygningsingeniør Claus Wiinblad Sørensen, som har mange års brancheerfaring og et bredt kendskab til det nordjyske marked.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...