Musik

Veras vintervenner spiller op i ”Den blå stue”

Thork­il og Pe­ter Westh i Aars på fre­dag. AR­KIV­FO­TO

Thork­il og Pe­ter Westh i Aars på fre­dag. AR­KIV­FO­TO

AARS:Musikcaféen runder en hektisk musikuge af med en ny koncert i Kultur- og Messecenter Aars fredag aften. Efter at have stået som medarrangør af Lis Sørensen koncerten samme sted i denne weekend, er musikcaféen tilbage på helt egne ben, når Thorkil og Peter Westh smutter forbi ”Den Blå Stue” med en samling sange, som - i hvert fald for en dels vedkommende - vil være kendt af de fleste. ”Veras Vinterven” hærgede radiostationer for snart mange år siden. Andre kendte numre er ”Søndre Boulevard”, ”Bare fire linier”, ”Alt for meget forår” og ”En hel flaske rom”. Aftenen kommer til at forløbe som en stemningsfuld servering af en blanding af grundlæggende bare gode sange, forklædt som ballader og swingende country lejlighedsvis i blandet en sjat stand-up og muntre kommentarer. Musikcaféen lægger som altid ud med spisning. Musikcaféen i Aars skruer ned for sæsonen fredag 20. april, hvor Kristian Lilholt synger sange af sig selv.