Verbal skudveksling efter sidste slag om Bangsbo Fort

Frederikshavn 30. december 2004 05:00

FREDERIKSHAVN: Efter mere end 10 års forberedelser fik planerne om kanonmuseum og oplevelsescenter i Pikkerbakkerne - Bangsbo Fort kaldet - i oktober 2004 dødstødet. Naturklagenævnet vendte tommelen nedad. Det skete på baggrund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite. Formanden for Fonden Bangsbo Fort, Frank Sørensen, beskyldte komiteen for at have spillet med fordækte kort. Komiteformand Carsten Pedersen afviste. -I komiteen har der været enighed om, at det var noget møg med en museumsbygning i bakkerne. Jeg forstår ikke, at de kunne være i tvivl om vore holdninger, sagde han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...