Verden er blevet et meget farligere sted

Flyangrebet mod tvillingetårnene har trukket dybe spor i international politik. USA opruster, og forholdet til en gammel allieret slår revner

Afghanistan 8. september 2002 08:00

Den 11. september 2001 blev et mareridt for USA's regering. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Ikke alene lykkedes det de 19 arabiske flykaprere at tage kontrollen med fire store passagerfly i amerikansk luftrum, kun bevæbnet med små hobby-knive. Terroristerne var også i stand til at styre de tre af flyene ind i både World Trade Center-tårnene i New York og Forsvarsministeriet i Washington. Fly med titusinder liter brændstof blev i deres hænder forvandlet til gigantiske molotovcocktails. Nær 3000 mennesker plus de 19 flykaprere blev dræbt i de efterfølgende minutter. Det besynderlige var, at på det tidspunkt lå der planer klar i Det hvide Hus til at sætte et amerikansk offensiv ind mod topterroristen og milliardæren Osama bin Laden og hans terror-netværk al-Qaeda i Afghanistan og Mellemøsten. I over syv måneder havde den nye Bush-regerings sikkerhedseksperter analyseret de planer, som de i januar havde overtaget fra den afgående Clinton-regering. Bill Clintons nationale sikkerhedsrådgivere fortæller i dag, at havde der ikke været et regeringsskifte fra Clinton til Bush, så var krigen mod terror-netværket begyndt ni måneder før 11. september. Men sådan kom det ikke til at gå. I stedet kom der nye folk til Washington, og de satte en ære i at sætte spørgsmålstegn ved og helst forkaste alt det, de modtog fra den afgående Clinton-administration. Hurtig krigserklæring Alt hvad George W. Bushs nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleeza Rice, behøvede at gøre i timerne efter angrebene mod New York og Washington var at tage de forberedte planer for den store offensiv mod Osama bin Laden og hans al-Qaeda-organisation og lægge dem foran præsident George W. Bush til underskrift. Det er forklaringen på, at præsident Bush så hurtigt gik på amerikansk tv og erklærede krig mod terror-netværket, og det forklarer også, at den store offensiv mod Afghanistan kunne sættes i værk allerede tre uger efter angrebet mod USA. Hvorfor var det netop USA, der blev mål for angrebet 11.september? Det spørgsmål er der stadig mange amerikanere, der ikke kan svare på. Det kom som lyn fra en klar himmel. Uprovokeret og ufortjent vil mange mene. Men sådan ser de militante muslimer omkring Osama bin Laden ikke på sagen. De betragter USA som hovedansvarlig for, at Saudi Arabien i dag styres af en kongefamilie, der med enevældig magt og hård hånd bestemmer alt i det store olierige land. Osama bin Laden er selv saudiaraber. Men på grund af hans kritik mod kongefamilien blev han for elleve år siden udvist af landet og fik senere inddraget sit statsborgerskab. Det skete kort efter, at Irak havde besat Kuwait i 1990. Alle kunne enes om at fordømme Iraks Saddam Hussein. Osama bin Laden foreslog, at han og hans organisation af veterankrigere - al-Qaeda - fra kampene mod Sovjetunionen i Afghanistan nu skulle have æren af at nedkæmpe de irakiske besættelsestropper i Kuwait. Operation Ørkenstorm Saudi Arabiens Kong Fahd afslog. Han indgik i stedet en aftale med USA's daværende præsident George Bush, den nuværende præsidents far. Resultatet blev "Operation Ørkenstorm", og ankomsten af en halv million amerikanske soldater i Saudi Arabien. Her begynder den saudiske kongefamilies besværligheder, som i dag er så åbenlyse, at hele verden taler om det. Kong Fahd har, som vogteren af de islamiske helligsteder Mekka og Medina, det overordnede ansvar for, at islams principper overholdes. Det betyder, at han under ingen omstændigheder må tillade, at vantro landes soldater sætter fod i Saudi Arabien. Og så tilmed et USA, der ikke alene holder hånden over den saudiske kongefamilie, men også undertrykker palæstinenserne og forhindrer, at de får en selvstændig stat. Fra den dag Kong Fahd tog den fatale beslutning at invitere USA inden for døren, begyndte den krig om Saudi Arabiens fremtid, som 11. september for et år siden slog ind over New York og Washington med de skrækindjagende billeder af skyskrabere, der sank i grus. Kun få måneder senere fik amerikanske soldater i Afghanistan fat i video-optagelser med Osama bin Laden, der i nærmest jubelstemning nyder billederne af flyene, der smadrer ind i World Trade Center og får de høje skyskrabere til at synke sammen. Selv sagde præsident George W. Bush i en tale, kort efter angrebet 11. september, at nu gjaldt det om med militære midler at smadre terrorcellerne og deres bagmænd: "Disse terrorister dræber ikke kun for at slå ihjel. De dræber også for at gøre en ende på vores måde at leve på. Dette er en kamp for alle, der tror på fremskridt og pluralisme, tolerance og frihed. I er enten med os - eller med terroristerne". Så var linjen trukket skarpt op. Ven eller fjende? Der var efter katastrofen 11. september ikke plads til neutrale iagttagere. Man skulle rette ind til højre. Enten var man enig med Bush, og så var man en ven af USA. Eller også tillod man sig at lufte en vis kritisk distance, og så hørte man til blandt fjenderne. På netop dette punkt er den saudiske kongefamilie kommet i klemme. Saudi-Arabien har en tradition for at ville behage alle. Kongen og hans store familie, der styrer landet, som var det et privat familieforetagende, sørger for at holde sig gode venner med de religiøse kredse i landet. Da kong Ibn Saud for 70 år siden oprettede det nuværende kongedømme, skabte han en alliance mellem sin familie og det wahabitiske præsteskab. Den alliance bliver stadig mere skrøbelig, og ikke mindst efter invitationen til den amerikanske hær har der været et bredt vækstlag af kritiske imamer og islamiske sidstedagshellige, der ønsker USA's indflydelse indskrænket til et minimum. Derfor var der efter 11.september en udbredt tilfredshed blandt saudierne med, at USA havde fået en lærestreg. Det er et synspunkt, som forunderligt nok også findes blandt en del af USA's allierede i Europa. Det får konsekvenser for USA. Det betyder, at Bush-regeringen skal være i stand til at kunne gennemtrumfe sin politik over for terroristerne eller overfor Iraks Saddam Hussein, uanset hvad de NATO-allierede samarbejdspartnere i Europa måtte mene. Det medfører dog ikke et isolationistisk USA. I hvert fald ikke på kort sigt. Men det fører til et enerådigt og selvsikkert USA, der må gennemtvinge sin politik på egen hånd, hvis de allierede bliver stående på sidelinjen. Netop derfor har der i de senere måneder også i de amerikanske medier været en omfattende åben kritik af Saudi Arabiens regering. Hvis det saudiske kongestyre i smug støtter terroristernes koranskoler i Pakistan og Afghanistan for at holde sig gode venner med dem, så truer Washington med at slå hånden af det ellers traditionelt pro-amerikanske monarki. Opgør i Mellemøsten Amerikanske slægtninge til dem, der døde i de sammenstyrtede bygninger 11. september, har besluttet at anlægge sag mod den saudiske regering. De kræver enorme erstatninger på omkring 1000 milliarder dollars på grund af den påståede støtte, som den saudiske regering i hemmelighed skal have ydet Osama bin Laden og hans netværk. For at være sikre på at deres krav bliver taget alvorlig har sagsøgerne krævet, at saudiske indeståender i USA fastfryses. Saudiske forretningsfolk og kongerigets rigeste familier har i den seneste tid trukket store beløb ud af USA og formodentlig overført midlerne til sikre banker i Europa. Avisen "Financial Times" mener, at der foreløbig er udført cirka 200 milliarder dollars. Så tonen er blevet skrap nu tolv måneder efter, at World Trade Center styrtede sammen på Manhattan. USA jager uophørligt terroristerne, samtidig med at det forbereder en krig mod Irak for at fjerne præsident Saddam Hussein. 11.september 2001 har trukket et dybt skel i international politik. Terrorismen vil antageligt ikke forsvinde foreløbig, uanset om Osama bin Laden personligt stadig er i live eller ej. Med milliardbevillinger ruster USA sig på et kommende opgør i Mellemøsten. Mange troede i månederne efter 11. september, at krigen kunne begrænses til Afghanistan. I dag er vi blevet klogere, desværre. Vi må se i øjnene, at verden er blevet et mere farligt sted at leve.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...